Klimaregnskab

Vi har taget et vigtigt skridt på vejen til at blive en grønnere virksomhed 

Derfor tog vi i 2022 et vigtigt skridt på vejen til at blive en grønnere virksomhed. Vi fik udarbejdet vores første klimaregnskab, der giver os indblik i vores CO2-aftryk som virksomhed. Mens klimaregnskabet udgør vores såkaldte baseline, eller vores grønne bundlinje, har vi også udarbejdet en fremskrivning mod 2030, der giver os værdifuld indsigt i forventede fremtidige CO2-udledninger år for år.

Med afsæt i både en baseline og en fremskrivning har vi mulighed for at sætte og udvælge nogle reduktionsmålsætninger og –tiltag på både den korte og den lange bane med det formål at minimere vores CO2-udledninger løbende.  

Klimaregnskabet bliver opdateret løbende og er på den måde vores vejviser på vej mod et grønnere aftryk på vores fælles klima. Hvert år kan vi derfor måle på de tiltag og initiativer, vi igangsætter, for at sikre, at vi er på rette kurs.  

Du kan se resultaterne fra vores klimaregnskab nederst på siden her. 

Vores ansvar 

I JAUS er det vigtigt for os at tage ansvar for vores fælles klima og miljø. Det er ikke blot vores eget ønske og klare ambition – det er også noget, vores kunder og omverdenen forventer af os. Det indebærer bl.a. at have styr på det klimaaftryk, vi sætter på verden, og sikre reel handling for at nedbringe dette. 

Det er vigtigt for os at kunne fremvise et professionelt og troværdigt klimaregnskab baseret på data og fakta, som danner grundlag for effektfulde beslutninger og tiltag i vores virksomhed. Klimaregnskabet er ikke sig selv løsningen på den grønne omstilling af JAUS – men det er et vigtigt skridt på vejen. 

Verificeret af tredjepart og baseret på anerkendte standarder

Beregningerne i klimaregnskabet er udarbejdet med ekstern ekspertbistand fra Viegand Maagøe A/S, der sikrer, at opgørelse af CO2-aftryk og reduktionsmål er i overensstemmelse med klimavidenskaben. 

Klimaregnskabet er baseret på den internationale standard Greenhouse Gas protokollen (GHGP), som er den førende standard inden for klimaberegninger. Den dækker rapportering af de seks drivhusgasser (se nedenfor), og i klimaregnskabet er alle drivhusgasserne omregnet til CO2 ved hjælp af begrebet CO2-ækvivalenter (også kaldet CO2e). 

Drivhusgasser inkluderet i Greenhouse Gas-Protokollen: 

• Kuldioxid (CO2) 
• Metan (CH4) 
• Lattergas (N2O) 
• Hydrofluorcarbon (HFCs) 
• Perfluorcarbon (PFCs) 
• Svovlhexafluorid (SF6).

De 3 Scopes i klimaregnskabet 

Det følger af GHG-Protokollen, at klimaregnskabet skal omfatte emissioner forbundet med tre forskellige områder (Scopes). I klimaregnskabet skelnes derfor mellem drivhusgasser, som vi i JAUS selv udleder fra vores egne lokaliteter og maskinel (f.eks. gennem afbrænding af benzin eller diesel) – kaldet ”Scope 1”. Herudover er emissioner forbundet med produktion af den energi, vi køber (f.eks. el og fjernvarme) – kaldet ”Scope 2”. Endeligt er emissioner forbundet med den værdikæde, som JAUS indgår i (f.eks. i kraft af vores indkøb) – kaldet ”Scope 3”. I klimaregnskabet indgår kun såkaldte opstrøms-emissioner fra Scope 3 (årlige indkøb af materialer, produkter og services samt transport fra leverandører til JAUS). 

Miljøberegnere

I beregningen af vores klimaaftryk er der i klimaregnskabet gjort brug af verificerede anerkendte miljøberegnere: 

• CO2-aftrykket er beregnet med afsæt Erhvervsstyrelsens CO2-beregningsværktøj, der er opbygget omkring GHG-Protokollen
• Emissionsfaktorer på energi stammer fra Energinet (baseret på miljødeklarationen) 
• Emissionsfaktorer på indkøb stammer fra Exiobase
• Sensitivitetsanalyse på visse varegrupper er udført i Exiobase og Ecoinvent

Basisår for klimaregnskabet                                                                  

Klimaregnskabet er udarbejdet med 2021 som basisår og er angivet på virksomhedsniveau. Regnskabet angiver dermed ikke CO2-indsigt på produktniveau i JAUS. 

Fokus på vores “håndaftryk”

Mens klimaregnskabet og vores reduktionsmålsætninger og –tiltag tager afsæt i vores fodaftryk som virksomhed, har vi også fokus på at styrke vores positive håndaftryk i form af vores service til kunder. 

At vi ikke før 2022 har haft et klimaregnskab, betyder ikke, at vi ikke har haft fokus på grøn omstilling, klima og miljø. 

Klimaregnskab 2021

Nedenstående modeller viser hhv. udledninger i ton CO2-e samt relativ fordeling mellem de tre Scopes.

I JAUS udledte vi samlet ca. 93 ton CO2 i 2021. Udledningerne fordeler sig mellem Scope 1, som står for 0 %, Scope 2, der står for godt 4%, og Scope 3, der står for ~96 % af de totale udledninger. Disse er uddybet nærmere nedenfor.  

Målsætninger og reduktionstiltag

Med udgangspunkt i klimaregnskabet 2021 har vi fastsat særlige fokuspunkter for klimaarbejdet i JAUS i 2022/2023: 

• Formulering af langsigtet reduktionsmålsætning: I JAUS ønsker vi at bidrage til Parisaftalen og målsætningen nedsat af FNs medlemslande om at begrænse den globale temperaturstigning til 1,5 grader. Det kan vi gøre ved at tilslutte os Science Based Targets initiativet (SBTi) og derved forpligte os en absolut CO2-reduktion på 38 % for Scope 1 og 2 i 2030 relativt til 2021. Ved at tilslutte os SBTi forpligter vi os også til årligt offentligt at rapportere på vores Scope 1 og 2-udledninger samt berette om fremskridt mod reduktionsmålet på årlig basis. Vi opstarter ansøgningsprocessen til SBTi i foråret 2023. 
  
• Udskiftning til genbrugsplast: For at reducere vores udledninger fra Scope 3 vil vi i løbet af 2022/23 afdække mulighederne for udskiftning af ny plast til genbrugsplast i produktionen. 
• Dialog med leverandører: For små og mellemstore virksomheder er Scope 3 ofte en stor post i klimaregnskabet, og det er helt normalt, at udledninger fra indkøb i Scope 3 fylder mest i regnskabet (Kilde: Dansk Industri, Indsigter fra arbejdet med 50 klimaklare SMV’er). Samtidig kommer Scope 3-udledninger fra kilder, som vi ikke selv kontrollerer eller ejer. Men det betyder selvfølgelig ikke, at JAUS ikke har et ansvar for de CO2-udledninger, vi forårsager som følge af indkøb af varer og materialer. Derfor er første skridt på vejen mod at reducere vores udledninger herfra at opnå forståelse for, hvilke udledningsposter der er de største og herefter at undersøge vores handlemuligheder for at reducere dem. Til en start vil vi fokusere på at indgå dialog med vores største leverandører med henblik på at overgå til genanvendte materialer samt at reducere materialespild. Det er et område, vi har fokus på i 2022 og 2023.